Om mig

Som coach hjælper jeg kvinder med at opnå mere livsglæde, selvværd og ro i livet.

Jeg tror på, at forandring starter indefra – når vi tør lytte til os selv, tage os selv alvorligt og begynde at leve i overensstemmelse med vores egne værdier og behov.

Min passion for coaching og personlig udvikling udspringer af min egen historie. I 2019 blev jeg stresssygemeldt, fanget i et liv der ikke føltes som mit. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle finde vejen tilbage til mig selv. Først da jeg begyndte at arbejde med min egen selvudvikling – og fik støtte fra en coach – begyndte der for alvor at ske en forandring.

I dag er jeg selv certificeret coach og har gennemført en NLP Practitioner-uddannelse fra NLP & Enneagram Aalborg (2023–2024), der giver mig et solidt teoretisk fundament og konkrete redskaber til at støtte dig i din udvikling.

Jeg tilbyder 1:1 coaching med nærvær, ærlighed og respekt for dine grænser og drømme.

Det er vigtigt for mig at skabe et trygt og rummeligt space for dig. Hvor der er plads til at stoppe op, mærke efter og skabe reel forandring – i dit tempo og på dine præmisser, så du hele tiden føler, du har dig selv med i processen.

Du skal ikke være noget andet end dig selv. Men du må gerne finde hjem til den udgave af dig, der har det allerbedst.